Markedsværdi

Af bogen fremgår, at der findes omkring 40 forskellige modeller og metoder til værdiansættelse af virksomheder og aktier. De inddeles typisk i 3 hovedformer, hvoraf de 2 fremgår af tabellen, mens den tredje er realoptionsmodeller, der tager udgangspunkt i den teoretiske statistiks sandsynlighedsmodeller.

Når CDI Global beregner markedsværdier af virksomheders egenkapital anvender vi kun de absolutte værdiansættelsesmodeller. Dette fordi de fleste professionelle investorer, aktieanalytikere og Corporate Finance-eksperter World Wide er enige om, at de økonomiske principper, teorier og tankesæt, der ligger bag modellerne, er de, der grundlæggende og på langt sigt styrer aktiekursdannelsen på alverdens aktiebørser.

Derfor anses modellerne også for at kunne beregne de mest korrekte teoretiske og praktiske markedsværdier, der ligger så tæt som muligt på de markedsværdier, der ville fremkomme, hvis virksomheden var børsnoteret. Dertil kommer, at de basale principper i og teorier bag modellerne er de samme, som i de modeller, der anvendes til beregning af obligationskurser og effektive renter på alverdens obligationsbørser.

CDI’s DCF-, EVA- og DIVIDENDE værdiansættelsesmodeller er illustreret i figuren nedenfor.

Modellerne anvendes på den måde, at virksomhedens fremtidige realistisk forventede regnskabsmæssige driftsresultater og statusbalancer budgetteres. Det sker ved hjælp af de ca. 50 direkte økonomiske value drivers pr. år, der er omtalt under menupunktet ”EVA Specifikt”. For at sikre realismen i tallene underkastes de anvendte value drivers en grundig strategisk analyse samtidig med, at værdiansættelsen og dens forudsætninger bliver 100% transparent for både køber og sælger.

De regnskabsmæssigt korrekt sammenhængende drifts- og statusbudgetter sammenlignes og analyseres herefter med de tilsvarende historisk realiserede talstørrelser for bl.a. at vurdere, om der er en realistisk sammenhæng i og trend mellem de historisk realiserede tal og de fremtidig forventede tal.

Herefter transformeres de forventede regnskabsmæssige talstørrelser til rene likviditetsmæssige beløb i form af Frie Cash Flow, Dividender (udbytter) og EVA-beløb. Det sker grundet den World Wide udbredte anerkendelse af, at ”Cash is a fact, whereas profit is an opinion”.

De mangeårige fremtidige realistisk forventede likviditetsbeløb tilbagediskonteres herefter til nutidsværdier. Tilbagediskonteringsfaktoren er den WACC eller det egenkapitalafkastkrav, der er omtalt under menupunktet ”Værdiskabelse”. De afspejler som allerede nævnt aktiemarkedets aktuelle mindsteafkastkrav og indeholder både aktiemarkedets aktuelle risikopræmier og de virksomhedsspecifikke risikopræmier.

Når de beregnede nutidsværdier korrigeres for forskellige forhold, fremkommer markedsværdien af virksomhedens egenkapital.

Realismen af markedsværdien ”trykprøves” herefter ved hjælp af strategisk analyse understøttede simuleringer, scenarieanalyser og stress-tests og under hensyntagen til eventuelle synergieffekter og værdiansættelser efter andre modeller.
I bogen er der også vist en lang række værdiansættelser med de velkendte multiple metoder, hvoraf de mest anvendte fremgår af nedenstående tabel, og hvor alle metoderne anvendes som i tabellens øverste ”regneskabelon”.

Via konkrete eksempler vises dog, at disse metoder af mere end 30 forskellige årsager mere er grovkornede ”tommelfingerberegninger” end værdiansættelsesmetoder. De kan ikke udtrykke noget om værdiskabelse, og de kan ikke anvendes til værdioptimeringer.

Det vises også, at de ofte(st) giver helt tilfældige værdiansættelser, der kan afvige flere hundrede procent i forhold til den markedsværdi af egenkapitalen, der afspejler virksomhedens langsigtede fundamentale indtjeningsevne og cash-flow generering.

Derfor anbefales det i bogen, at de aldrig – hverken af sælger eller køber – alene bør anvendes til værdiansættelser.