EVA

EVA er meget mere praktisk end de fleste forestiller sig, og det kan forklares med udgangspunkt i en børsnoteret virksomhed. Her er der nemlig en nøje praktisk og teoretisk sammenhæng mellem de velkendte (aktie) nøgletal og begreber ROIC, WACC, EVA, MVA, K/IV, aktiekurs og egenkapitalens markedsværdi.

Hvis EVA år efter år af markedet forventes at være positiv, er K/IV større end 1,0, og så er markedsværdien af virksomhedens egenkapital højere end dens regnskabsmæssigt bogførte værdi. Det skyldes, at nutidsværdien af de årligt forventede EVA beløb genererer en positiv MVA (=Market Value Added). MVA er forskellen mellem egenkapitalens markedsværdi og dens bogførte værdi.

Rent praktisk vil det betyde, at investorerne realiserer en reel årlig værdiskabelse, altså et positivt afkast, der er højere end det mindsteafkastkrav WACC, som aktiemarkedet kræver alene for at få kompensation for de risici investorerne løber ved at investere i aktien. Derfor vil de gerne investere i og beholde aktien, der betegnes som en Value Creator.

Hvis EVA omvendt af markedet forventes at være negativ, er K/IV mindre end 1,0 fordi nutidsværdien af de årligt forventede negative EVA beløb genererer en negativ MVA. Det betyder, at markedsværdien af virksomhedens egenkapital er mindre end dens bogførte værdi, og aktiekursen er lavere end dens ”indre værdi”. Investorerne realiserer en markedsværdimæssig destruktion af deres værdier, og aktien betegnes derfor som en Value Destroyer.

Rent praktisk kan det også forklares med, at aktiemarkedets investorer kræver en ”discount” på aktien, der giver dem kompensation for det manglende afkast, men også med, at aktien så ikke er investorernes ”livret”, fordi de selvfølgelig hellere vil investere i andre aktier, der giver dem værdiskabelse.

Uanset om EVA forventes at være positiv eller negativ opdager virksomhedens ledelse og dens ejere det straks via den daglige værdiansættelse på børsen. Derfor kan man løbende reagere for at foretage de nødvendige tiltag til løbende at sikre sig værdiskabelse.

Nøjagtig den samme EVA-mekanisme gælder også for unoterede virksomheder. Men ejeren af den unoterede virksomhed ved ikke, om markedsværdien af dens egenkapital f.eks. kun er 60% af dens bogførte egenkapital. Medmindre altså, at ejeren løbende får foretaget en værdiansættelse af egenkapitalens markedsværdi helt på samme vilkår, som om den var børsnoteret.

Praktiske erfaringer og mange undersøgelser dokumenterer, at kun et fåtal af virksomhedsejere praktiserer det. Dertil kommer, at virksomhedsejere ofte udsætter sig selv for en ”sovepudeeffekt” bestående af, at de fejlagtigt opfatter, at relativt gode regnskabsmæssige resultater og relativt høje egenkapitalforrentninger er det samme som værdiskabelse.

Resultatet af, at ejeren først umiddelbart før virksomheden skal sælges opdager, at markedsværdien af dens egenkapital f.eks. kun er 60% af den bogførte egenkapital, bliver ofte et økonomisk og otiummæssigt mareridt for ejeren. Eksempelvis bestående af, at dens markedsværdi kun er 1/3 af hvad ejeren havde forestillet sig. Eller at den i værste fald slet ikke kan sælges, fordi den i de sidste mange år systematisk og markedsværdimæssigt har nedbrudt dens egenkapital.